ESG for servicevirksomheder: I har ingen fabrik – men I har stadig et aftryk

for 15 timer siden

6 min læsning

ESG handler ikke kun om fabrikker, produktion og skorstene. Fra sportsklubber og festivaler til hoteller, håndværkere og udlejningsvirksomheder – alle har et aftryk på miljøet og menneskerne omkring dem. Spørgsmålet er bare, hvor det ligger, og hvad man kan gøre ved det.

Af Simone Sæderup Nielsen | Oktober 2026

Når vi taler om bæredygtighed og ESG, går tankerne ofte til store produktionsvirksomheder, CO₂-udledninger og fabrikker med rygende skorstene.

Men hvad nu, hvis din virksomhed hverken producerer varer, har store maskiner eller bruger tonsvis af råmaterialer?

Så er ESG vel ikke så relevant?

Jo, faktisk. I har bare et andet aftryk.

En fodboldklub har tusindvis af fans, der skal transporteres til stadion. En festival har madboder, generatorer og tonsvis af udstyr. Et hotel bruger energi, vand og rengøringsmidler, mens en håndværksvirksomhed har firmabiler, materialeforbrug og medarbejdere, der skal have en sikker arbejdsdag.

Bæredygtighed handler derfor ikke nødvendigvis om at producere mindre. Det handler om at forstå, hvor virksomheden påvirker sine omgivelser – og hvor der er mulighed for at gøre tingene smartere.

Og heldigvis behøver det hverken begynde med en 100-siders ESG-rapport eller et nyt dyrt IT-system.

ESG handler om mere end CO₂

ESG står for Environmental, Social og Governance – eller på godt dansk: miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift.

For servicevirksomheder kan det eksempelvis handle om:

Miljø (E): Transport, energiforbrug, vand, indkøb, materialer og affald.
Sociale forhold (S): Medarbejdertrivsel, arbejdsmiljø, frivillige, sæsonansatte og lokalsamfund.
Ledelse (G): Ansvar, beslutninger, dokumentation og måden, virksomheden arbejder med sine indsatser på.

Det interessante er, at bæredygtighed går begge veje.

Virksomheden påvirker miljøet og samfundet, men klimaforandringer og samfundsudviklingen påvirker også virksomheden.

Forestil dig en festival, der må aflyse på grund af skybrud, en golfbane, der rammes af tørke, eller et hotel, hvor stigende energiudgifter presser økonomien.

Det er netop tankegangen bag dobbelt væsentlighed: Vi skal både forstå virksomhedens påvirkning af omverdenen og de risici og muligheder, som omverdenen skaber for virksomheden.

Hvor ligger jeres største aftryk?

Det første skridt er at finde ud af, hvor det giver mening at sætte ind.

Her er nogle typiske områder for forskellige servicevirksomheder:

Branche	Hvor skal I kigge først?
Sportsklubber og stadioner	Publikums transport, belysning, banevarme, merchandise og frivillige
Festivaler og events	Gæstetransport, generatorer, mad, affald og sikkerhed
Hoteller og overnatning	Varme, varmt vand, vaskeri, madspild og rengøring
Håndværk og service	Firmabiler, materialer, kemikalier og arbejdsmiljø
Bolig- og ferieudlejning	Energiforbrug, vedligeholdelse, rengøring og indeklima
Leasingvirksomheder	Brugen af leasede produkter, levetid, genbrug og rådgivning

Det er naturligvis ikke en facitliste. Virksomheder er forskellige, og det er netop derfor, en kortlægning er vigtig.

Men den giver et godt udgangspunkt.

Fire spørgsmål, der kan hjælpe jer i gang

Prøv at samle ledelsen eller medarbejderne omkring disse spørgsmål:

Hvordan bevæger mennesker sig? Hvordan kommer kunder, gæster, medarbejdere og leverandører frem og tilbage?
Hvad køber og forbruger vi? Hvilke materialer, fødevarer, produkter og engangsartikler bruger vi?
Hvad bruger vi af energi og vand? Hvor ligger det største forbrug, og kan vi reducere det?
Hvem løfter opgaven? Hvordan arbejder vi med medarbejdere, frivillige, leverandører og lokalsamfundet?

Svarene giver jer et første overblik over virksomhedens vigtigste ESG-områder.

1. Start med de data, I allerede har

En af de største misforståelser omkring ESG er, at virksomheder skal investere i nye systemer, før de kan komme i gang.

Men mange af de nødvendige oplysninger findes allerede.

De ligger bare forskellige steder i organisationen.

Bogholderiet har fakturaer for el, varme, brændstof og affald. HR har oplysninger om medarbejdere og sygefravær. Indkøbsafdelingen ved, hvilke materialer virksomheden køber, og bookingsystemet kan måske fortælle, hvor gæsterne kommer fra.

Begynd med at samle de eksisterende oplysninger.

Det giver jer en baseline – et udgangspunkt, som I kan måle jeres forbedringer op imod.

I behøver ikke have perfekte data fra første dag. Det vigtigste er at skabe overblik over, hvad I ved, og hvad I mangler.

2. Transport: Det største aftryk ligger måske uden for virksomheden

Forestil dig, at en fodboldklub har investeret i LED-belysning, reduceret vandforbruget og udskiftet engangskrus med genbrugskopper.

Det er gode initiativer.

Men hvis 10.000 tilskuere kører alene i bil til hver hjemmekamp, kan transporten stadig være en af de største klimabelastninger.

For mange servicevirksomheder ligger en væsentlig del af klimaaftrykket nemlig uden for virksomhedens egne bygninger.

Det gælder særligt virksomheder, der samler mange mennesker.

Hvad kan I gøre?

Start med at spørge gæsterne, hvordan de transporterer sig til jer. Det kan være et enkelt spørgsmål ved billetkøb, booking eller i en evaluering.

Brug derefter svarene til at gøre alternativerne mere attraktive.

Det kan eksempelvis være samkørselsordninger, bedre cykelparkering, shuttlebusser fra stationen eller samarbejder om offentlig transport.

For håndværks- og servicevirksomheder er det i højere grad egne biler, der er relevante.

Her kan bedre ruteplanlægning, færre tomme ture og valg af køretøjer ved næste udskiftning gøre en forskel.

3. Det bedste affald er det, I aldrig køber

Vi er blevet gode til at tale om affaldssortering.

Men hvad nu, hvis vi i stedet begyndte med at spørge, hvorfor vi overhovedet køber alle de ting, der ender som affald?

En festival bestiller måske tusindvis af goodiebags. En sportsklub producerer merchandise med nyt årstal hvert år. Et hotel tilbyder engangsartikler, som gæsterne måske aldrig bruger.

Det er oplagte steder at starte.

En enkel tilgang er at arbejde med de seks R'er:

Refuse: Har vi overhovedet brug for produktet?
Reduce: Kan vi reducere mængden?
Reuse: Kan det bruges igen?
Replace: Findes der et bedre alternativ?
Recycle: Kan materialet genanvendes?
Remind: Hvordan får vi medarbejdere og kunder med?

Det kan eksempelvis betyde genbrugskopper på festivalen, bannere uden årstal, mindre madspild på hotellet eller bedre vedligeholdelse af udlejningsboliger og udstyr.

Og der er en ekstra fordel: Når virksomheden bruger færre ressourcer, kan det også reducere omkostningerne.

Bæredygtighed og god forretning behøver ikke være modsætninger.

4. Energi, vand og klima: Tænk både forebyggelse og tilpasning

Energiforbrug er et oplagt sted at begynde ESG-arbejdet.

Det kan handle om LED-belysning, tidsstyring af varme, optimering af vaskeri eller mindre brug af dieselgeneratorer ved events.

Men klimaindsatsen handler ikke kun om at reducere udledninger.

Den handler også om at forberede virksomheden på et klima i forandring.

Hvad sker der eksempelvis, hvis en festival bliver ramt af skybrud? Hvis en sportsbegivenhed afholdes under en hedebølge? Eller hvis en virksomhed er afhængig af store mængder vand i en periode med tørke?

Her kan en enkel klimatilpasningsplan være et godt sted at starte.

Spørg jer selv:

Hvilke vejrhændelser kan påvirke vores drift mest, og hvad gør vi, hvis de opstår?

Det er både risikostyring og bæredygtig forretningsudvikling.

5. Glem ikke menneskene – de er ofte jeres største styrke

Når vi taler ESG, får klima og miljø ofte mest opmærksomhed.

Men i servicevirksomheder er mennesker selve fundamentet for forretningen.

Uden medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere er der hverken festivaler, hoteller, sportsoplevelser eller serviceydelser.

Derfor er S'et i ESG særligt interessant.

For en sportsklub kan det handle om at skabe gode rammer for frivillige og bidrage til lokalsamfundet.
For et hotel kan det handle om ordentlige arbejdsforhold for sæsonansatte og rengøringspersonale.
For en håndværksvirksomhed kan det handle om sikkerhed, lærlinge og et godt arbejdsmiljø.
Og for en festival kan det handle om både frivilliges trivsel, publikums sikkerhed og hensynet til naboerne.

Mange servicevirksomheder skaber allerede stor social værdi.

Udfordringen er ofte, at de ikke måler eller dokumenterer den.

Begynd derfor med nogle enkle spørgsmål: Hvor mange frivillige har vi? Hvor mange vender tilbage? Hvordan trives medarbejderne? Og hvordan bidrager vi positivt til lokalområdet?

Det er også ESG.

6. Fortæl om jeres indsatser – men drop de store grønne løfter

Der er god grund til at fortælle om virksomhedens bæredygtighedsarbejde.

Men det er vigtigt, hvordan man gør det.

Fra den 27. september 2026 er reglerne for miljømarkedsføring blevet skærpet som følge af EU's direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling.

Det stiller blandt andet skærpede krav til generelle miljøudsagn og markedsføring baseret på klimakompensation.

Det betyder ikke, at virksomheder skal holde op med at kommunikere om deres indsatser.

Tværtimod.

Men kommunikationen skal være konkret, korrekt og dokumenterbar.

I stedet for at kalde sig en grøn festival kan man eksempelvis fortælle, at scenen nu får strøm fra elnettet i stedet for en dieselgenerator.

I stedet for at markedsføre et miljøvenligt hotelophold kan man fortælle om en dokumenteret reduktion i vandforbruget.

Og i stedet for at kalde en sportsbegivenhed CO₂-neutral på grund af træplantning kan man beskrive de konkrete reduktioner i transport og energiforbrug.

Den bedste bæredygtighedskommunikation handler ikke om at lyde grønnest. Den handler om at kunne dokumentere det, man faktisk gør.

ESG skal ikke være endnu en rapport, der samler støv

For mig er det vigtigste ved ESG ikke selve rapporteringen.

Det er, hvad virksomheden bruger sin nye viden til.

Kan I reducere spild?
Spare energi?
Forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø?
Skabe bedre oplevelser for kunderne?
Eller gøre virksomheden mere robust over for fremtidens udfordringer?

Så begynder ESG for alvor at give mening.

For bæredygtighed handler ikke om at gøre alting perfekt fra dag ét.

Det handler om at forstå sin virksomhed, prioritere de vigtigste indsatser og skabe forbedringer, der kan mærkes.

Og det gælder også, selvom I ikke har en eneste skorsten.

Har I brug for hjælp til at komme i gang?

Arbejder I med sport, events, hotel, håndværk, service eller udlejning og er usikre på, hvor I skal begynde?

Jeg hjælper virksomheder med at omsætte ESG og bæredygtighed til konkrete indsatser gennem rådgivning, workshops og praktiske værktøjer.

Målet er ikke at gøre bæredygtighed mere kompliceret. Det er at gøre det til en naturlig del af en sund og fremtidssikret forretning.

Kontakt mig, hvis I vil finde ud af, hvor jeres største muligheder ligger.

Simone Sæderup Nielsen

Kilder: Forbrugerombudsmandens anbefalinger om miljømarkedsføring (2024) og EU-direktiv 2024/825