SBTi skærper reglerne: Dansk erhvervsliv skal op i gear, når net-zero bliver nyt krav

Den 6. november kom andet udkast til Science Based Targets initiative’s nye Corporate Net-Zero Standard V2. Det er den ramme, som i stigende grad styrer dansk erhvervsliv – fra de største børsnoterede virksomheder til leverandører, SMV’er og eksportvirksomheder, der arbejder i internationale værdikæder.

FAKTABOKS: SBTi’s nye net-zero-standard (V2) – det vigtigste i overblik

Hvad sker der?
Science Based Targets initiative (SBTi) har udsendt andet udkast til en ny og strammere Corporate Net-Zero Standard, der skal gælde globalt fra 2028.
Hvorfor?
For at skabe tydeligere krav, bedre datakvalitet og større troværdighed i virksomheders klimaindsats.

Seks centrale ændringer
1.Net-zero som nordstjerne: Virksomheder skal udarbejde og offentliggøre transition plan inden 12 måneder.
2.Stærkere governance:Bestyrelse eller direktion får formelt ansvar. Grunddata skal verificeres eksternt.
3.Skel mellem scope 1 og 2:Nye metoder for scope 1 – og krav om 100 % vedvarende energi i scope 2 i 2040.
4.Nye modeller for scope 1-reduktioner: Mulighed for anlægsniveau-decarbonisering og skift i aktivitetsmix.
5.Mere fleksibilitet i scope 3: Færre kategorier kan undtages, men leverandørengagement bliver et krav.
6.Ny “Leader”-status:Virksomheder, der neutraliserer før 2035, kan fremhæves som frontløbere.

Tidslinje:
Offentlig høring frem til 12. december 2025– Version 2 skal bruges for alle nye mål fra 1. januar 2028– Version 1.3 kan anvendes frem til udgangen af 2027

Hvem er berørt?
Over 11.000 virksomheder og finansielle institutioner, der allerede arbejder med science-based targets.

Nye klimakrav fra EU, kunder og investorer betyder allerede, at danske virksomheder skal dokumentere, hvordan de reducerer CO₂. Med den nye standard går SBTi et skridt videre: Net-zero bliver omdrejningspunktet for al klimastyring. Det betyder, at danske virksomheder ikke længere kan “parkere” klimamål i CSR-afdelingen. Klimamål bliver en ledelsesdisciplin og en konkurrenceparameter.

1. Net-zero bliver den strategiske rettesnor

SBTi’s nye krav betyder, at danske virksomheder – store som små – skal:

• udarbejde en transition plan inden for 12 måneder

• vise, hvordan de når deres reduktionsmål

• koble planen til EU-standarder som ESRS E1, TPT og ISSB S2

Især for danske børsnoterede virksomheder, kommunalt ejede selskaber og virksomheder med eksport til EU-markeder betyder det, at klimastyring skal ind i forretningsstrategien.

For SMV’er er konsekvensen klar:

• Hvis du leverer til større virksomheder, vil de nu begynde at kræve dokumenterede planer og data fra dig.

2. Governance: klimaansvar flytter ind i direktionen

SBTi kræver nu, at:

• bestyrelsen eller direktionen får det formelle ansvar for klimamål

• basisår og nøgletal skal verificeres eksternt

• godkendelse skal ske på øverste niveau

I Danmark passer dette direkte ind i udviklingen, hvor investorer, banker og offentlige kunder allerede forventer, at direktionen kan redegøre for klimahandlinger og klimarisici

.

3. Skærpede og tydeligere krav til scope 1 og 2

Danske virksomheder får med udkastet en langt mere detaljeret værktøjskasse:

Scope 1:

• mulighed for decarbonisering på anlægs- eller fabrikniveau

• mulighed for aktivitetsændringer (fx elektrificering)

Scope 2:

• krav om 100 % vedvarende energi senest i 2040

For danske virksomheder betyder det bl.a., at:

• overgang til grøn strøm via PPA’er bliver essentielt

• egenproduktion via solceller eller varmepumper stiger i relevans

• energispareprojekter bliver en fast del af driftsoptimeringen

  
  

4. Realitetsorientering i scope 1: flere veje for svære brancher

Danmark har mange CO₂-intensive sektorer:produktion, fødevarer, cement, byggeri, transport, metalindustri.

SBTi’s nye model anerkender, at virksomheder i disse brancher ikke kan reducere på samme måde som en tech-virksomhed eller et konsulenthus.

Det giver danske virksomheder mulighed for at:

• dokumentere reduktioner på det enkelte anlæg

• ændre aktivitetsmix mod lavemissionsproduktion

Det er et vigtigt skift i en dansk kontekst, hvor branchevariationerne er store.

5. Scope 3 bliver mere fleksibelt – men mere forpligtende

Danske virksomheder har ofte ml. 70–95 procent af deres udledninger i scope 3.SBTi lægger nu vægt på:

• færre detaljerede krav til datakvalitet i begyndelsen

• fokus på engagement med leverandører

• dokumenterbar fremdrift senest 2035

Dette rammer direkte ind i danske SMV’er, der indgår som leverandører til globale virksomheder som Novo Nordisk, Arla, LEGO, Ørsted, Vestas og Carlsberg.

Hvis du er leverandør, vil du blive bedt om at levere data, dokumentation og reduktionsplaner.

6. Ny “Leader”-kategori: belønning for tidlig handling

Danske virksomheder, der neutraliserer deres udledninger før 2035, kan opnå en ny status som "Leader".

Det vil:

• styrke brandværdi

• gøre virksomheden mere attraktiv for investorer

• give fordele i offentlige udbud

• øge troværdigheden over for kunder

  
  

SBTi fastholder dog, at reduktioner kommer før kompensation, men at tidlige investeringer i permanente removal-teknologier kan supplere arbejdet.

Hvad betyder alt dette for danske virksomheder?

1. Klimastrategi er ikke længere valgfrit: EU’s CSRD, grøn taksonomi og kommende produktkrav betyder, at danske virksomheder skal kunne dokumentere deres klimaindsats uanset størrelse.

   
   

2. Data bliver et konkurrenceparameter: Virksomheder, der kan levere valide scope 1–3-data, får en fordel i værdikæderne.

   
   

3. SMV’er skal forberede sig nu: Flere danske leverandører vil blive mødt med konkrete krav om udledningsdata, reduktionsplaner og grøn omstilling.

   
   

4. Net-zero bliver en del af prisparametret: Kunder – både B2B og offentlige – vil i stigende grad vælge leverandører med dokumenteret klimaindsats.

Vejen frem og håbet

SBTi’s nye standard er strammere, men også mere realistisk.

Den giver danske virksomheder:

• mere præcise krav

• en klarere ramme for investeringer

• styrket troværdighed i markedet

• bedre mulighed for at dokumentere effekt

  
  

For mange danske virksomheder bliver dette et nødvendigt skifte, ikke et frivilligt.

Danmark har stærke forudsætninger: høj energistandard, grøn strøm, teknologiske løsninger og virksomheder, der historisk har været tidligt ude.

SBTi’s nye standard er ikke kun en regulering. Den er en chance for, at danske virksomheder kan fastholde deres globale førerposition, hvis de griber muligheden og leverer på den.