EU justerer tempoet i bæredygtighedsreguleringen – men ikke ambitionerne

EU har i løbet af få dage ændret kursen for nogle af de mest omtalte bæredygtighedsregler. CSRD, CSDDD og nu også EUDR bliver udskudt og forenklet som led i EU’s indsats for at styrke konkurrenceevnen EU.

Beslutningerne giver mange virksomheder et tiltrængt pusterum. Men de ændrer ikke ved det grundlæggende mål: bæredygtighed og ansvar skal fortsat være en del af, hvordan der drives forretning i Europa.

EUDR udskydes ét år

EU har besluttet at udskyde forordningen om afskovning, EUDR, med ét år 🌳

Det betyder, at reglerne først gælder fra:

• 30. december 2026 for store og mellemstore virksomheder

• juni 2027 for mikro- og små virksomheder

Samtidig indføres målrettede forenklinger. Blandt andet lettelser for downstream-aktører, en engangserklæring for små virksomheder og en revisionsklausul i 2026.

Faktaboks: Hvad er EUDR?
EUDR står for EU Deforestation Regulation. Reglerne skal sikre, at produkter som soja, oksekød, kakao, kaffe, palmeolie og træ ikke stammer fra arealer, hvor der er ryddet skov ulovligt. Virksomheder skal kunne dokumentere sporbarhed og overholdelse af lokal lovgivning i oprindelseslandet.

CSRD bliver markant indsnævret

Samtidig er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blevet justeret kraftigt 📊

Fremover er det kun virksomheder, der:

• har over 1.000 ansatte og

• en nettoomsætning på over 450 mio. euro

der er omfattet af CSRD.

Børsnoterede SMV’er fjernes helt fra direktivet, og finansielle holding-virksomheder undtages. Derudover får de virksomheder, der allerede var omfattet i rapporteringen for regnskabsåret 2024 – de såkaldte wave one-virksomheder – en toårig pause i 2025 og 2026 gennem en overgangsordning.

Faktaboks: Hvad er CSRD?
CSRD er EU’s fælles regelsæt for bæredygtighedsrapportering. Direktivet stiller krav om, at virksomheder rapporterer systematisk om klima, miljø, sociale forhold og ledelse. Formålet er at give investorer, myndigheder og offentligheden sammenlignelige og pålidelige data.

Mindre regulering – men også mere usikkerhed

EU’s ambition er at reducere administrative byrder og dæmpe den såkaldte trickle-down-effekt mod mindre virksomheder. Men erfaringerne fra det seneste år viser også bagsiden af gentagne justeringer.

Når regler udskydes og ændres kort før ikrafttrædelse, skaber det usikkerhed. Det koster tid og penge – især for de virksomheder, der allerede har investeret i systemer, processer og rådgivning for at være klar.

Revisionsklausuler betyder desuden, at usikkerheden forlænges. Reglerne kan blive udvidet igen senere.

ESG-kravene strammes for banker

Mens mange virksomheder får mere luft, går udviklingen den modsatte vej i finanssektoren. Fra 1. januar 2026 træder nye danske og europæiske ESG-krav i kraft for banker og kreditinstitutter.

Kravene udspringer af ændringer i kapitalkravsdirektivet og -forordningen (CRD VI og CRR III) og suppleres af nye retningslinjer fra den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA.

Her bliver ESG ikke et rapporteringsbilag – men en del af selve risikostyringen.

Faktaboks: CRD VI og CRR IIICRD (Capital Requirements Directive) og CRR (Capital Requirements Regulation) fastlægger rammerne for bankers kapital, risikostyring og tilsyn i EU. De nye versioner integrerer ESG-risici som en del af den finansielle vurdering af banker.

Tre centrale krav til kreditinstitutter

De nye regler stiller især tre krav:

1. Identifikation af væsentlige ESG-risiciKreditinstitutter skal selv vurdere, hvilke klima-, miljø-, sociale og ledelsesmæssige risici der er relevante for deres forretning og strategi.

2. Klimarelaterede scenarieanalyserAlle institutter skal analysere langsigtede klima- og miljørisici. Større institutter og SIFI’er skal også vurdere kortsigtet finansiel modstandsdygtighed. Mindre institutter kan arbejde mere kvalitativt.

3. ESG-omstillingsplan forankret i bestyrelsenBestyrelsen skal sikre en plan, der fungerer som et finansielt styringsredskab og beskriver mål, processer og opfølgning.

Faktaboks: ESG-omstillingsplan

En ESG-omstillingsplan er ikke en klimapolitisk erklæring. Det er et værktøj til at identificere og håndtere finansielle risici, der opstår i omstillingen til en mere bæredygtig økonomi.

Tilsynet lægger op til dialog

Finanstilsynet har varslet en vejledende tilgang i 2026. I 2027 vil ESG-omstillingsplanerne indgå i temaundersøgelser med fokus på god praksis frem for sanktioner.

Samtidig udvides kravene til offentliggørelse af ESG-risici under søjle III, dog med midlertidige lempelser efter et no-action letter fra EBA.

Faktaboks: Søjle III
Søjle III handler om offentliggørelse af oplysninger. Formålet er at give markedet indsigt i institutters risici, kapitalgrundlag og styring.

Et pusterum – ikke en retræte

Kernen i EU’s bæredygtighedsregulering er uændret. Ansvar, sporbarhed og håndtering af reelle risici står fast.

For virksomheder betyder de seneste beslutninger først og fremmest mere tid. Ikke til at gøre mindre – men til at gøre tingene bedre. Mere struktureret. Mere forankret i forretningen. Mere langsigtet.

Midt i årets afslutning er det for mange en sjælden julegave. Færre hasteøvelser – og lidt mere ro til at bygge løsninger, der faktisk holder.