Begynder guide til Livscyklusvurdering (LCA)

Hvor stor er drivhusgas emissionerne fra et produkt eller tjeneste? Det spørgsmål kan en livscyklusvurdering (LCA) hjælp os med at svare på.

I denne guide får du en grundig, ikke-teknisk overblik over, hvad en livscyklusvurdering egentlig er, de forskellige tilgange til den, hvordan den fungerer i praksis, og hvem der kan drage nytte af den.

Hvad er en livscyklusvurdering (LCA)?

• Svar: Life Cycle Assessment (LCA) er en metode til at vurdere miljøpåvirkningen af et produkt eller en tjeneste ved at samle og evaluere input, processer og output fra et produktsystem. Produktsystemet kan omfatte fremstilling af de primære materialer og videreforarbejdning af produktet. Det kan også omfatte transport, affaldsstrømme, brugsfasen, end of life osv. Grænser for, hvad der vil være i og uden for scope definerer produktsystemet.

Hvilken miljøpåvirkning har et objekt/produkt på verden?

Dette er i en nøddeskal det spørgsmål, som en livscyklusvurdering forsøger at besvare. I har sikkert stillet jer selv det spørgsmål mange gange (nogle gange uden selv at vide det) – for eksempel i supermarkedet: Hvor miljøvenlige var de produkter, man lige har købt? Skulle man have købt øko tomaterne fra Spanien eller de danske?

Det er ikke let at besvare dette spørgsmål – for der er utallige faktorer involveret:

• Hvilke råvarer var involveret i produktionsprocessen, og hvor kommer de fra?

• Hvordan bliver varerne produceret?

• Hvordan blev varerne transporteret? (Via lastbil, jernbane, skibe eller fly?)

Dette bliver virkelig hurtigt forvirrende. Vi ved bare ikke, hvilke faktorer vi skal se nærmere på for at få en komplet emissionsanalyse!

LCA er en ramme standardiseret af ISO 14044 til at måle denne effekt! Det foregår i 4 trin:

1. Mål & Omfang

2. Livscyklusopgørelse Indsaml og strukturer vores data

3. Impact Assessment

4. Livscyklusfortolkning og -rapportering

Og det stopper ikke der:

Målet med en LCA er ikke kun at skabe data, men også at lette beslutninger. Derfor er den altid designet med et specifikt mål for øje, for eksempel at gøre et produkt mere bæredygtigt.

I denne guide vil vi gennemgå konceptet med en livscyklusvurdering trin for trin. Vi vil tage et kig på årsagen bag en LCA, og hvorfor vi bør udføre den i første omgang. Vi vil også diskutere, hvem en LCA er relevant for, og hvem der kan drage nytte af den – inden vi dykker ned i selve processen med en LCA.

1. Hvem har brug for en LCA? Og hvorfor?

Før vi dykker ned i, hvordan en livscyklusvurdering fungerer, så lad os kigge på, hvem der har brug for den i første omgang.

Bæredygtighed er relevant for alle, så når I tænker på, hvem der kunne være interesseret i at vide mere om påvirkningen af ​jeres virksomhed, kan I sikkert nævne alle.

LCA er en meget specifik analyse. Den giver grundlaget for enhver bæredygtigheds- eller ESG-strategi i en virksomhed, fordi I kun kan træffe beslutninger om ting, I faktisk har målt før.

Især 4 afdelinger vil få glæde af LCA analyse, da det kan være med til at påvirke deres beslutninger;

1. Produktledelse/forskning og udvikling: Overholder vi reglerne indenfor et givent område? Forurener vores produkter mere end lignende på markedet? Kan vi udvikle nye bæredygtige produkter?

2. Supply Chain Management & Indkøb: Findes der leverandør med mindre aftryk, som vil påvirke vores produkt mindre? Findes der andre/bedre materialer?

3. Marketing & Salg: Kan argumentere for at de er et bedre valg. Levere op til kunders krav og bedre kunde vejledning. Handler om kundernes efterspørgsel efter bæredygtighed(lyder ikke rigtigt)

4. Strategisk Ledelse: Hvordan leverer de op til virksomhedens strategi? Hvilke processer/produkter påvirker vores emmisions regnskab mest?

2. Produktets livscyklus

Hvis vi vil vurdere et produkts livscyklus, skal vi først definere, hvad den livscyklus egentlig består af.

Vi vil tale om forskellige koncepter for produktets livscyklus, men generelt set består produktlivscyklussen af ​​fem faser.

5 trin i en produktlivscyklus- Fra vugge til grav:

1. Råstofudvinding

2. Fremstilling og forarbejdning

3. Transport

4. Brug & Detail

5. Bortskaffelse af affald

Dette omtales også som vugge til grav, hvor vugge er produktets begyndelse med indkøb af råmaterialer, hvor grav er bortskaffelse af produktet. Transport er nævnt som trin 3, men kan i virkeligheden forekomme mellem alle trin.

Der er dog også andre koncepter for produktets livscyklus.

Vugge til Port

Vugge- til -Port vurderer kun et produkt, indtil det forlader fabrikkens porte, før det transporteres til forbrugeren.

Det betyder, at brugs- og bortskaffelsesfasen ikke indgår i analysen. Vugge- til -Port analysen kan reducere kompleksiteten af ​​en LCA markant og dermed skabe indsigt hurtigere, især om interne processer. Vugge- til -Port -vurderinger bruges ofte til miljøvaredeklarationer (EPD).

Miljøvaredeklarationer (EPD):Miljøproduktdeklarationer er standardiserede certificeringer af en livscyklusvurdering, der mest bruges til at verificere indvirkningsdata fra virksomhed til virksomhed.

Vugge-til-vugge

Vugge-til-vugge er et begreb, der ofte omtales inden for den cirkulære økonomi. Det er en variation af vugge-til-grav, der udskifter affaldsstadiet med en genbrugsproces, der gør det genanvendeligt til et andet produkt, i det væsentlige lukker loopet. Derfor omtales det også som genbrug i lukket kredsløb.

Det afhænger af målet og omfanget af LCA’en, om man skal vælge Vugge-til-Port, Vugge-til-grav eller Vugge-til-vugge. For at reducere kompleksiteten i vurderingen, bør man nok starte med enten Vugge-til-Port eller Vugge-til-grav.

Nu hvor vi har forstået forskellene mellem LCA-varianter, kan vi dykke dybere ned i de faktiske faser af en LCA.

3. De 4 faser af en livscyklusvurdering

Faserne af en livscyklusvurdering er defineret i ISO-standarderne 14040 og 14044.

En livscyklusvurdering består af 4 trin:

1. Definition af mål og omfang

2. Indsamle og strukturer vores data

3. Impact analyse

4. Fortolkning og rapportering

De 4 trin er indbyrdes afhæning af hinanden. Desuden afhænger fortolkningen af LCA ikke altid af, at selve vurderingen er fuldstændig færdig. Især når en livscyklusvurdering bliver mere kompleks, hjælper kontinuerlig fortolkning af resultaterne med at optimere analysen, efterhånden, som den går længere nede i processen.

Fase 1: Definition af mål og omfang

I den første fase, af vores livscyklusvurdering definerer vi præcis, hvad vi vil analysere – og hvor dybt vi vil gå med vores analyse.

Et eksempel på måldefinition kunne være; 'at udføre en LCA, der analyserer miljøpåvirkningen af ​​en engangsflaske med X-materiale og X-fyldvolumen'. Hvis du gennemførte en sammenlignende undersøgelse, kunne målet være 'at udføre en LCA, der analyserer miljøpåvirkningen af ​​en engangsflaske, lavet af PET- og X-fyldvolumen sammenlignet med alternative drikkevarebeholdere (aluminiumsdåser, glasflasker, drikkevarekartoner). 

Til flaskeeksemplet kan man vælge at analysere fremstillingen af flasken frem til, hvor den forlader fabrikken eller hvor den når frem til kunden for at inkludere transport. Man kan udelukke brugsfasen af flasken, og vil derfor ikke inkludere dette inden for systemgrænsen. Man kan også betragte påfyldningsprocessen og fremstillingen af væsken for at være uden for rammerne.

At definere vores mål og omfang:

1. Hvad vil vi vurdere?

• Vil det være et produkt? Hvis ja, hvor meget af produktet vil vi vurdere (funktionel enhed)?

2. Hvilket system skal vi vurdere?

• Dette definerer vores produktlivscyklus, såvel som de implikationer, vi vil analysere. Vi skal også beslutte, hvilke påvirkningskategorier vi ønsker at fokusere vores vurdering på.

3. Hvad er rammen/omfanget for det vi vil vurdere og hvad er det vi ikke tager med ?

• Værdikæden kan gå meget dybt, afgræns til det der er relevant for, hvor I er nu. Dette er et ekstremt vigtigt skridt, fordi en analyse – i teorien – aldrig kan blive helt færdig.

• Hvis vi analyserer et bestemt råmateriale, vil vi så også undersøge, hvilke konsekvenser det har for familien til den der arbejdejde med at høste rå materialet?

Fase 2: Livscyklusopgørelse

Livscyklusopgørelsen starter med en model over alle flows ind og ud af produktsystemet. Man indsamler derefter data for de modellerede aktiviteter, der er inden for systemgrænsen. Det simple eksempel i figur nedenfor viser strømmene ind og ud af én proces.

Målet er at kvantificere de miljømæssige input og output - det betyder, at vi måler alt, hvad der strømmer ind og ud af det system, vi definerede i fase 1.

Hvad kunne disse input og output være?

• Råvarer eller ressourcer

• Forskellige typer energi

• Vand

• Emissioner til luft, jord eller vand

Nu kan denne analyse være ekstremt kompleks – fordi produktionsprocesser og forsyningskæden kan være ekstremt komplekse konstruktioner.

Dette er grunden til, at livscyklusopgørelsesfasen af ​​livscyklusvurderingen ikke kun kan tage lang tid, men kan også ofte være det største arbejde i en LCA.

Hvordan indsamles data til livscyklusopgørelsen?

Livscyklusvurderinger udføres i dag af fagfolk, som er grundigt uddannet i de normer og standarder, der definerer, hvordan en LCA skal se ud. Vi vil se dybere ind i disse standarder senere i denne vejledning.

Mange af dataene til LCA er allerede tilgængelige – for eksempel i en el- eller vandregning, men det er selvfølgelig ikke alle de data, vi har brug for.

Dette er grunden til, at dataene på dette stadium bliver indsamlet gennem dataindsamlingsark. Disse ark indsamler kvantitative data på virksomhedsniveau, procesniveau og produktniveau, hvis der er behov for kvalitative data, kan spørgeskemaer bruges. Databladene udfyldes af de medarbejder i virksomheden, som har adgang til dataerne.

Nogle gange skal der bruges branchegennemsnit.

En metode til det ville være den økonomiske input-output livscyklusvurdering, vi beskrev tidligere, som kan give os data til at udfylde nogle tomme felter. Andre gange kunne gennemsnittet være aggregerede data indsamlet af brancheorganisationer, finansielle institutter, ngo'er eller markedsundersøgelsesorganisationer.

Derfor er Livscyklusopgørelsen typisk illustreret med en flowmodel.

Flowmodellen viser tydeligt det system og den enhed, vi analyserer, input og output. Data i modellen skal indsamles for alle aktiviteter inden for rammerne af vores livscyklusvurdering.

Nu hvor vi har indsamlet data, er det tid til at tildele dem i den næste fase.

Fase 3: Impact Assessment

Når alle relevante data er blevet indsamlet, går Impact Assessment fasen (beregningsfasen) igang. LCA-analytikeren vurderer på dette tidspunkt opgørelsen af data, der er blevet indsamlet, for at gøre det meningsfuldt i sammenhæng med potentielle skader på miljøet eller menneskers sundhed.

Her er målet at omdanne resultaterne fra livscyklusopgørelsesfasen til tilsvarende score for miljøpåvirkningskategorier.

• Indtil nu har vi defineret, hvad vi vil måle og indsamle i fase 1. Derefter har vi indsamlet og struktureret dataene i fase 2.

• I fase 3 evaluerer vi, hvor betydelige påvirkningerne er. Dette er baseret på vores livscyklusopgørelsesstrømme fra fase 2.

Der er 3 nøgleopgaver i dette trin.

Opgave 1: Udvælgelse af indikatorer og modeller

I fase 1 af vores LCA definerede vi vores effektkategorier ud fra vores mål. Påvirkningskategorier er det, man vil måle påvirkningen i. For eksempel vil man måske måle påvirkningen af ​​vores produkter på klimaændringer i CO₂-ækvivalent.

Nu er vi nødt til at definere disse påvirkningskategorier mere præcist.

Der er en overflod af påvirkningskategorier at vælge imellem. Afhængigt af målet og omfanget af analysen kan forskellige kategorier være gældende.

Hvorfor måles nogle påvirkningskategorier i "ækvivalenter"?

Nogle påvirkningskategorier måles i ækvivalenter, oftes set som små bogstaver e eller eq, for eksempel CO₂-e for CO₂-ækvivalent. Det skyldes, at flere emissioner bidrager til samme påvirkningskategori.

For eksempel måles klimaændringer eller globalt opvarmningspotentiale (GWP) i CO₂-ækvivalenter. Det betyder ikke, at det kun er CO₂, der bidrager til den globale opvarmning, for der spiller for eksempel også metan og lattergas en rolle.
For at kunne konsolidere alle gasser til én indikator, transformeres alle andre gasser til CO₂-ækvivalenter.
Eksempel
1 kg CO2 = 1 kg CO2-ækvivalent
1 kg Methan (CH4) = 25 kg CO₂-ækvivalent
1 kg lattergas (N2O) = 298 kg CO₂-ækvivalent

Ved at tildele en ækvivalent kan vi sammenligne alle disse input med hinanden - ligesom hvis man vil sammenligne forskellige valutaer med hinanden.

Beregningen af ​​ækvivalenterne sker dog først i trin 3 i vores konsekvensanalyse. Først skal vi vælge blandt de påvirkningskategorier, der er relevante for vores samlede vurdering.

Opgave 2: Klassifikation

I dette trin af vores livscykluspåvirkningsvurdering sorterer vi vores livscyklusopgørelse og tildeler den til vores definerede påvirkningskategorier.

Opgave 3: Effektmåling

I det sidste trin af vores konsekvensanalyse beregner vi endelig alle vores ækvivalenter. Vi opsummerer dem i samlede påvirkningskategoritotaler.

Kategoritotaler kan se sådan ud:

• Environmental Cost Indicator (ECI) i EUR (eller andre valutaer)

• Globalt opvarmningspotentiale (CO₂-ækvivalent i kg)

• Forsuringspotentiale af jord og vand (SO2-ækvivalent i kg)

• MV.

Fase 4: Fortolkning af vores livscyklusvurdering

Den sidste fase er livscyklusfortolknings- og rapporteringsfasen. Det er her, man drager konklusioner og kommer med anbefalinger. Den endelige rapport bør følge de hensigter, der er defineret i step 1; mål og omfang. Det grundlæggende formål med denne sidste fase er at identificere prioriteter i lyset af en LCA's erklærede mål, så hvis målet var at mindske spild, vil strategier for at gøre det blive fremhævet efter, hvad der blev lært igennem undersøgelsen

Som tidligere nævnt kan vi altid fortolke vores resultater under vurderingen.Det betyder, at fortolkningen ikke nødvendigvis skal ske til allersidst, men med alle data på plads kan vi komme med de mest pålidelige konklusioner og anbefalinger.

Vores resultater skal sættes i sammenhæng for at analysere det overordnede billede af produkters miljømæssige påvirkning, i sammligning med lignende produkter.

Der findes en række standarder, man kan bliver verificeret efter genneført LCA af en neutral tredjepart; The Green House Gas Protocol, ISO14000 series og EMAS.

I henhold til fx ISO 14044:2006 er dette, hvad fortolkningen af ​​en livscyklusvurdering skal omfatte:

• Identifikation af væsentlige problemer baseret på vores 4 faser

• Evaluering af selve undersøgelsen, hvor komplet den er, hvis den er udført nænsomt og konsekvent

• Konklusioner, begrænsninger og anbefalinger

4. LCA: Kritik

Følgende bekymringer bliver nogle gange taget op, når man taler om livscyklusvurderinger.

Systemtænkning og begrænsede grænser

LCA'er leder efter forbedringer i eksisterende produkter. I en større skala er disse forbedringer ofte kun små. Én virksomhed kan for eksempel vælge en mere bæredygtig råvare til et produkt – når det i virkeligheden er forsyningskæden for et helt andet produkt, der har størst indflydelse.

LCA’er gør det muligt for virksomheder at finde hotspots i deres miljøpåvirkning – og reducere dem mere effektivt. Den er også meget mere dynamisk end en traditionel LCA - når et aspekt i kæden ændres, bliver alle data dynamisk opdateret.

Gennemsnit og stikprøver i stedet for faktiske data

Ofte er LCA'er afhængige af branchegennemsnit på grund af mangel på faktiske data. Dette bliver kritiseret for at være unøjagtigt.

Sociale implikationer mangler

En LCA inkorporerer ikke sociale implikationer. Imidlertid er sociale aspekter ofte forbundet med de miljømæssige aspekter af bæredygtighed. Dette er der ikke taget højde for i en LCA. Social LCA er dog under udvikling.

Så LCA

LCA'ens voksende betydning er tydelig i den næste bølge af miljømærkning: miljøproduktdeklarationer (EPD'er), som rapporterer LCA-data.

Mens en LCA i høj grad er baseret på data er der andre tilgange, de to mest kendte livscyklustilgange bortset fra LCA er:

• Vugge til vugge (materialer, der bruges i produktionen er fuldt genanvendelige i den næste livscyklus)

• Cirkulær økonomi (rettet mod at "lukke kredsløbet" og forhindre spild)

Fordelen ved LCA er enkel: pålidelige, gennemsigtige data for både producenter og forbrugere, hvilket muliggør bedre beslutninger